DIBS - Payments made easy

Tyma G-20SE

Category

G-20SE fra Tyma er en 6-strenget western-guitar, som er udrustet med indbygget mikrofon og cutaway. G-20SE er et eksklusivt og udsøgt instrument, som byder på egenskaber, som vi sjældent ser i denne prisklasse, herunder massivt gran dæk, palisander bund og sider, sadel og bro i ben, og en flot højglans lakering.

Dens klassiske Grand Auditorium størrelse betyder, at guitaren er en smule mindre end en dreadnought. Dette gør den velegnet til dem, som synes at en dreadnought er lidt for voldsom i størrelsen, eller dem der står meget op, når de spiller guitar. Grand Auditorium modellen er desuden lidt mere fokuseret i mellemtonen, hvilket gør den ekstra velegnet til fingerspil.

Bund og sider er udført i det eftertragtede palisander træ, mens dækket er konstrueret med et traditionelt ”X” spande design, som giver G-20SE en højere volumen og en fyldigere tone. Western-guitaren udmærker sig især ved sit massive gran dæk i højkvalitets Sitka, og bund og sider som er udført i palisander (rosewood). Palisander tilfører G-20SE både mere bas og mere diskant, således at du får en western-guitar med en bredere frekvensrespons, og dermed en bredere og større klang.

Tyma G-20SE leveres med indbygget mikrofonsystem, som består af en indbygget forforstærker og mikrofon, som er placeret under broen. Har du brug for at forstærke guitaren, kan du således også gøre dette.

Out of stock

DKK 3.299

Additional information