DIBS - Payments made easy

Tyma G-3E-CB

Category

Den flotte og let spilbare G-3E-CB er en 6-strenget western-guitar, som er fremragende til alle former for guitarspil. Valget af Grand Auditorium størrelse betyder, at guitaren er en smule mindre end en dreadnought, hvilket gør den velegnet til dem, som synes at en dreadnought er lidt for voldsom i størrelsen, eller dem der står meget op, når de spiller guitar. Grand Auditorium modellen er desuden lidt mere fokuseret i mellemtonen, hvilket gør den ekstra velegnet til fingerspil.

 

Tyma G-3E-CB er bygget udfra en klassisk guitarbygger-opskrift, som anvender mahogni på bund og sider, og massivt sitka gran dæk, mens halsen er lavet af afrikansk mahogni, hvorpå der er monteret et 20-bånds gribebræt, som er lavet af palisander (rosewood).

Den let spilbare hals er lavet med en klassisk 650 mm strengelængde, og en gribebrætsbredde ved første bånd på 43 mm. Klangen i Tyma G-3CE-CB er kraftig og fyldig, med en god balance mellem de tynde og de tykke strenge. Mahogni træ på bund og sider tilfører varme, og overtone rigdom til guitarens klang, mens det massive sitka dæk, giver guitaren volume og klarhed.

Tyma G-3E-CB leveres med indbygget dobbelt mikrofonsystem, som består af en indbygget forforstærker og mikrofon, samt en piezo mikrofon som er placeret under broen. Har du brug for at forstærke guitaren, kan du således også gøre dette.

Ikke på lager

DKK 3.299 ,-